Nye Medier foreslår et markant opgør med tidligere tiders måde at fordele midlerne på. For fremtiden skal det ledende princip være at sikre, at Danmark får mest mulig mediepluralisme og demokrati for pengene. Nye mediers udspil til ændringer af medieloven står på tre ben: Forenkling og styrkelse af Innovationspuljen; Afskaffelse af omnibuskravet og styrkelse af Medienævn og sekretariat; Tidssvarende understøttelse af teknologisk udvikling.

Uddelingen af Mediestøtte skal forenkles. Den nuværende ordning er både kringlet og målrettet en snæver kreds. I dag er ansøgningsprocessen om mediestøtte fra både Produktions- og Innovationspuljen både uigennemsigtig, bureakratisk tung og utidssvarende i forhold til den mangfoldighed af journalistiske produkter, en moderne medievirksomhed frembringer.

Nye Medier ønsker i stedet, at man kan skele til, hvordan der ydes støtte til startups hos Innovationsfonden. I forlængelse heraf ønsker vi en styrkelse af både Medienævn og sekretariat.

I 2020 var den samlede Mediestøtte på 388,8 mio. Kroner. Nye Medier foreslår at lade en tredjedel af den samlede mediestøtte gå til innovationspuljen, som dermed øges markant i forhold til tidligere. Det betyder samtidig, at den redaktionelle produktionsstøtte mindskes til kun at udgøre to tredjedele af den samlede mediestøtte. Der er desuden en række medier, der per automatik modtager millioner i støtte på trods af, at støtten ikke er afgørende betydning for deres drift.

Derfor bør der indføres et titel-loft på 10 millioner per medie, så de resterende støttekroner kan fordeles bredt til lokale og nyere medier. Med indførelsen af et titelloft og en omrokering af midler fra Produktions- til Innovationspuljen vil mediestøtten desuden styrke de lokale mediers adgang til begge puljer. En udvikling vi i Nye Medier anser for helt nødvendig for at styrke medierne i hele landet. I dag falder mange små lokalmedier for barrieren på tre fuldtidsansatte for at modtage produktionsstøtte samt egenfinansieringskravene i Innovationspuljen.

For at mediestøtten kan leve op til sit formål om at styrke pluralismen i mediebilledet og en stærk demokratisk offentlighed, er det vigtigt at afskaffe omnibuskravet. I dag udgør omnibuskravet en hindring for nichemedier, der ellers spiller en helt central rolle i at sikre en mangfoldig demokratisk offentlighed. Især i et så segmenteret mediemarked, som vi har i Danmark i 2021.

Afskaffelsen af omnibuskravet bør endvidere suppleres med en justering og styrkelse af både Medienævnet og dets sekretariat. Dels bør sekretariatet styrkes, så det kan hjælpe og vejlede nye medier i ansøgningsprocessen. Dels bør medienævnets sammensætning afspejle det moderne medielandskab, så også Nye Medier får adgang til at udpege medlemmer. Endvidere er et krav om, at mediestøttemodtagere skal være tilmeldt Pressenævnet en måde at sikre, at modtagere har en tilstrækkeligt høj journalistisk kvalitet.

→ Omnibus-kriteriet afskaffes, så nichemedier også kan modtage mediestøtte

→ Medienævnets kompetencer og sekretariat skal styrkes, så medier kan vejledes i ansøgnings og dokumentationsprocessen for mediestøtte. Derudover bør Medienævnets sammensætning afspejle et moderne medielandskab, hvor både Danske Medier, Journalistforbundet samt Nye Medier kan udpege medlemmer. Samtidig skal de yderligere uafhængige medlemmer repræsentere kompetencer indenfor teknologi, iværksætteri og journalistik. Endvidere bør medienævnet have et rotationsprincip, så man højst kan sidde i tre år ad gangen.

→ For at modtage mediestøtte skal man være tilmeldt Pressenævnet

→ Titelloft: Der kan maks uddeles 10 millioner kr. per medie.

→ Innovationspuljen skal være for medier med en omsætning på under 150 mio. kr. om året. → Indgangsbarrieren til den redaktionelle Produktionsstøtte bør sænkes fra tre til et årsværk, og årsværk kan udgøres af flere end en person.

→ Minimum 70% af mediernes indhold skal være egen journalistik produktion. Automatiseret og uredigeret indhold tæller ikke som egen journalistisk produktion.

→ Kravet om egenfinansiering skal justeres, så mediernes forventede fremtidige indtægter kan baseres på det, de allerede tjener. Derudover bør overhead i form af driftsomkostninger kunne tælle med som egenfinansiering. Endelig skal frivilligt arbejde i højere grad kunne indgå som egenfinansiering. Alt iværksætteri beror på, at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et aktiv i ansøgningerne.

→ Støttekriterierne for Innovationspuljen udvides til også at omfatte teknologisk og journalistisk udvikling i den bredeste forstand.