DR har netop offentliggjort sin årlige analyse af danskernes medieforbrug, som altid både overrasker med nyt og bekræfter bange anelser. For mens voksne mediebrugere har så stort et udvalg af podcasts, at de har svært ved at vælge, har unge lyttere svært ved at finde noget i det hele taget. Vi behøver næppe nævne den seneste politiske indsats, der forsøgte at møde denne mangel, ved navn, men vi må alligevel påpege, at der er grund til at være på vagt, når børn og unge nævnes i den nye medieaftale. 

Det samme påpeger Rebecca Bach-Lauritsen, uddannelsesleder ved Manuskriptskolen for Børnefiktion, og Julie Bang, producer, i et debatindlæg i Altinget. Her går de ind i de konkrete detaljer omkring det nye lydunivers, der skal skabes for børn, og påpeger, at det “vidner om, at man igen griber udbuddet an, som skulle man skabe en tale-radiostation, et P1 eller et Radio Loud, bare for børn.” 

Hvorfor kan vi ikke for én gangs skyld tage børnene alvorligt på børnenes præmisser? Vi har i Danmark alletiders forudsætninger for at tilbyde dem godt, varieret og mangfoldigt indhold – og desuden også rig mulighed for, at det kommer fra anden kant end B&U-afdelingen i DR. Det er et problem i sig selv. Men det vidner samtidig om en grundlæggende politisk præmis: Alt for længe har lydmediet været alt for underprioriteret og undervurderet. 

Det er på tide at tage lyden alvorligt, for først der kan vi begynde at skabe virkelig godt indhold – ikke bare til børnene, men til alle nuværende og kommende målgrupper. Vi skal sørge for, at dem, der har lyst til at være dygtigere formidler på lyd, kan blive det. Og vi skal sikre, at talenterne får lov til at udfolde sig og opnå deres potentiale. Den udvikling, vil vi være del af med nye konkrete, ambitiøse initiativer til lydbranchen, som vi snart kan løfte sløret for. 

Derfor deler vi Rebecca Bach-Lauritsens og Julie Bangs afsluttende opfordring: “Giv os mulighed for at skabe indhold, som der har fremtiden foran sig. Fortællinger, som børn kan lytte til sammen med deres egne børn en dag.”