09. januar 2024
I Nye Medier arbejder vi for et pluralistisk og innovativt medielandskab, der sikrer den demokratiske samtale.
Vores flere end 30 medlemmer beriger med deres anderledes historier og vinkler til en rigere, demokratisk samtale og udgør den underskov af medier, der har vist de etablerede medier vejen for redaktionel innovation i adskillige år.
På trods af at mediestøtten netop eksisterer med det formål at bidrage til et alsidigt mediebillede, har langt de færreste af vores mediemedlemmer i dag adgang til mediestøtten, da de aktuelle kriterier gør det nærmest umuligt for nye og mindre medier at opnå støtte. Mediestøtten bliver først demokratisk og innovativ, når den ikke længere alene er målrettet traditionelle nyhedsmedier, men i stedet fokuserer på medier, der bidrager til mere diversitet og nytænkning i både journalistisk indhold og nye, økonomiske modeller.
Vi har noteret os, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i deres sidste høringssvar til loven har gjort det klart, ”at det er væsentligt, at støtte gives på baggrund af gennemsigtige, rimelige og ikke-diskriminerende kriterier”, som vi også tidligere har påpeget. For især mindre medier, der ikke har en decideret juridisk afdeling, kan lovtekst være en barriere i sig selv, og vage juridiske formuleringer står i vejen for objektive kriterier og overlader for mange beslutninger til skøn.
Den seneste udvikling i branchen gør det kun endnu mere presserende, at mediestøtten forandres, så den er tidssvarende og i øjenhøjde med den realitet, medierne navigerer i.
I den nye magasinpulje fratages modtagere muligheden for også at modtage udviklingsstøtte. Derved skaber man et nyt konkurrenceforvridende forhold i forsøget på at fjerne det gamle, og vi mener derfor, at både magasiner og nyhedsmedier bør have adgang til udviklingsmidler. Hvis ikke magasiner kan få statslig støtte til udvikling og distribution, skabes der (endnu) et voldsomt konkurrenceforvridende element i mediestøtten. Vi betvivler den konkurrencemæssige lovlighed af ikke at efterkomme ovenstående.
Det er vores opfattelse, at utidssvarende barrierer hindrer, at mindre og nye medier opnår mediestøtte, og at de nuværende krav i høj grad favoriserer etablerede medier. For at mediestøtten understøtter udviklingen af et mangfoldigt mediebillede foreslår vi følgende ændringer:
Omnibus-kriteriet afskaffes, så nichemedier også kan modtage mediestøtte. Kvaliteten af ansøgerne kan sikres på andre måder, der gavner den demokratiske samtale i stedet for at begrænse den. Der er i dag en alt for snæver opfattelse af, hvad et nyhedsmedie er.
Vi betragter supplementspuljen som værende konkurrenceforvridende, og den bør derfor afskaffes.
Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte sænkes fra tre til et årsværk, og årsværk skal kunne udgøres af flere end en person, hvor også freelancearbejde kan tælles med. Vi betragter det som ude af trit med nutidens medievirkelighed ikke at kunne medregne freelanceudgifter.
Kravet om egenfinansiering justeres, så mediernes forventede fremtidige indtægter kan baseres på det, de allerede tjener og ikke bare egenkapital. Samtidig bør kravet om 60% egenfinansiering sænkes betragteligt, da det ikke afspejler virkeligheden i innovative medievirksomheder. Derudover bør overhead i form af driftsomkostninger kunne tælle med som egenfinansiering. Endelig skal frivilligt arbejde i højere grad kunne indgå som egenfinansiering. Alt iværksætteri beror på, at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et aktiv i ansøgningerne.
Det er ikke vores opfattelse, at hverken nævn eller sekretariat besidder de nødvendige kompetencer til at forvalte loven. Derudover tilfalder der med den nye bladpulje og den særlige støtte til regionale og lokalmedier endnu mere arbejde og flere omkostninger til Medienævnet, som det også er blevet påpeget af nævnet selv i sidste høringsrunde. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan omkostningerne til dette ekstra arbejde skal dækkes, eller hvordan der sikres transparens for ansøgerne. Allerede under de nuværende forhold er det et problem med manglende vejledningsmuligheder og svært tilgængelige processer, som gør det udfordrende for især mindre medier at navigere i systemet og dermed ansøge og opnå støtte.
Vi mener derfor fortsat, at Medienævnets kompetencer og sekretariat bør styrkes, så medier kan vejledes i ansøgnings- og dokumentationsprocessen for mediestøtte. Derudover bør Medienævnets sammensætning afspejle et moderne medielandskab, hvor både Danske Medier, Journalistforbundet samt Nye Medier kan udpege medlemmer. Samtidig skal de yderligere uafhængige medlemmer repræsentere kompetencer indenfor teknologi, iværksætteri og journalistik. Endvidere bør medienævnet have et rotationsprincip, så man højst kan sidde i tre år ad gangen.