Redaktionen
13.10.2015
Sæt et x i kalenderen den 29. oktober, klokken 19. Der holder vi – i samarbejde med Dansk Journalistforbunds Fagsession – et arrangement om lyd på nettet.
I Prauda vil vi gerne være med til at eksperimentere, nytænke og forbedre netmedier og indhold på nettet. Derfor vil vi gerne invitere nogle af de mest innovative og fremadskuende netmedier til at komme og fortælle om dem selv.
I første foredragsaften skal det handle om lyd. Derfor har vi inviteret lydmagasinet Re-Cast til at komme og fortælle om deres eget medie, internationale tendenser og fremtiden indenfor produktionen af lyd i Danmark.
Arrangementet foregår i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand 46, København K. Vi tilbyder kaffe, the og frugt til arrangementet.