[UDSOLGT] Igen i år afholder vi vores Festival for nye medier, hvor vi giver ordet til de nye medier, vigtige journalistiske stemmer fra redaktionslokalerne og eksperter med blik for medielandskabets forandringer. I år har vi fokus på de udfordringer medierne har mødt, de tendenser, som vi har kunnet se og de udviklinger som pandemien har fremtvunget, nødvendiggjort eller muliggjort. Det gør vi hos KLUB den 28. oktober.
→ Festivalen er lavet i et samarbejde mellem Nye Medier, Google og Dansk Journalistforbund.
Dette er det femte år vi afholder vores Festival for nye medier og vi har igen inviteret en masse medier, journalister og eksperter. I år er vores tema Medier i pandemien. Derfor er vi glade for at kunne fortællte, at Sofie Hvitved fra Copenhagen Institute for Future Studies kommer og fortæller om fremtidens digitaliserede medielandskab – og vores mediemedlemmer Bloom Explore vil tage os med i forvandlingen fra at være en fysisk festival til et onlinemagasin, da landet lukkede ned; Den Uafhængige kommer og fortæller om at starte et medie midt i coronakrisen – og International Media Support fremlægger deres rapport om vilkårene for medier under pandemien; Zetland fortæller om deres redaktionelle overvejelser i dækningen af pandemien – og så inviterer vi en række medierrepræsentanter og politikere til en debat om fremtidens danske medielandskab.
De kommer alle sammen d. 28. oktober i lokalerne hos KLUB, hvor dette års festival finder sted.
Bag festivalen er den frivillige forening Nye Medier, der de sidste seks år har arbejdet for at hjælpe nye medier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller, diskutere journalistisk indhold og repræsentere medlemmerne og andre nye medier i politiske spørgsmål, der kræver en fælles stemme. Vi er overbeviste om, at fremtidens medielandskab vil være befolket af flere og flere nye uafhængige og eksperimenterende medier. Det er disse nye mediestemmer, vi gerne vil samle, og derfor eksisterer Festival for nye medier også; for at præsentere, diskutere og nytænke, hvad et medie overhovedet kan være.
→ Adresse: KLUB – Linnésgade 25 – 1361 København
→ Dato og tid: Den 28. Oktober, klokken 9–17
→ Billetpriser [UDSOLGT]
→ 2 gratis festivalbilletter til mediemedlemmer af Nye Medier (skriv til os for at blive medlem eller genopfriske dit medlemskab)
→ Billet: 599,-
→ Studerende: 299,-
→ Privat medlem af Nye Medier: 299,-
→ Mediemedlem af Nye Medier: 299,-
→ Medlem af Dansk Journalistforbund: 299,-
[UDSOLGT] Kontakt kasperjacek@baggrund.com for at købe billetter til dette års festival.
→ Skriv til kasperjacek@baggrund.com for information om dette års festival og billetter.
→ 9.30–9.45: Velkommen!
9.45 – 10.30: Sofie Hvitved, Copenhagen Institute for Future Studies
10.30 – 11.15: Den Uafhængige
11.15 – 12.00: Bloom Explore
→ 12.00 13.00: Frokost med KLUB
13.00 – 14.00: International Media Support
14.15 – 15.00: Zetland
15.15 – 16.00: Samtale om fremtidens medielandskab med Nye Medier, Danske Medier & Dansk Journalistforbund v/ Jan Birkemose
→ 16.00 – 18.00: Fyraftensdrik i loungen
Det danske medielandskab er — siden internettet for alvor blev tilgængeligt for alle — blevet beriget med en masse nye digitale og trykte medier, der distribuerer deres indhold på nettet. Medierne har organiseret sig på nye måder, delt deres indhold helt nye steder, gjort deres indhold tilgængeligt for nye læsere, nytænkt det journalistisk indhold og arbejdet ud fra helt nye idéer om, hvordan fremtidens journalistik skal se ud.
I Nye Medier har vi derfor tre tematiske fokuspunkter: medielandskabet, journalistisk indhold og økonomiske modeller.
→ MEDIELANDSKABET: Som en del af festivalen vil vi gerne dele viden og ressourcer med hin- anden, så vi i fællesskab kan udvikle, udforske og forbedre indhold på nettet. Derfor vil vi sætte fokus på den nyeste forskning indenfor medielandskabet og invitere politikere og mediehuse til en debat om fremtidens medielandskab i Danmark.
→ ØKONOMI: Vi er en forening, der vil være med til at udvikle og tænke nye modeller til at gøre fremtidens mediebillede økonomisk bæredygtigt. Der er dog ingen, der endnu har fundet den rette model, og vores andet fokus til festivalen er at undersøge, hvilke nye økonomiske modeller der findes.
→ JOURNALISTISK INDHOLD: Indhold på nettet skal turde mene noget, være spørgende, tvivlende og frem for alt være nuanceret i sit blik på verden. Det er de nye medier, som vi gerne vil fremme og give en platform til at fortælle om deres redaktionelle overvejelser, nye fortælleformer og grundige research.
Tidsplanen for dagen kommer snart!
Sidste års festival havde meget begrænset deltageradgang. Derfor igangsatte vi en række initiativer, så alt indhold fra sidste års festival – på den ene eller anden måde – blev tilgængeligt online. Det vil vi gøre igen i år, så festivalens indhold kan blive set, delt og diskuteret af flest mulige – også dem, der ikke har mulighed for at være en del af den fysiske festival.
Det gør vi selvfølgelig igen i år! Udover den fysiske Festival for nye medier samler vi derfor interviews, podcasts, anbefalinger, videoer og gjort alle festivalens talks tilgængelige som digitale ressourcer, der frit kan bruges, deles og diskuteres. Alt sammen med den forhåbning, at det kan give nye perspektiver til at kigge på medielandskabet, de redaktionelle praksisser og den journalistiske tilgang til verden.
I kan finde sidste års digitale ressourcer her: 2020.nyemedier.nu
Sofie Hvitved arbejder i krydsfeltet mellem medier, data, underholdning og teknologi ved Copenhagen Institute for Future Studies. Hun er selv fra medieverdenen, og er leder af projektet Future Nordic Media Landscape 2030 – og det er også fremtidens medielandskab, som hun vil tale med os om. Alt sammen i lyset af de udviklinger, der er fundet sted under pandemien. Derfor inviterer hun en række medier på scenen og stiller spørgsmålet til publikum: Hvordan ser fremtidens medielandskab ud?
International Media Support er en non-profit organisation med base i København, der i deres seneste rapport COVID-19 and the media: A pandemic of the paradoxes har undersøgt, hvordan pandemien har skabt endnu mere efterspørgslen efter uafhængig journalistik, selvom pandemiens konsekvenser samtidig har være med til at hæmme den uafhængige journalistik. Rapportens hovedforfatter Hugh Macleod og Global Safety Advisor Colette Heefner kommer og præsenterer rapportens konklusioner.
For Zetland har pandemien først og fremmest betydet en øget efterspørgsel efter deres kerneprodukt: oplysning og inspiration til nysgerrige danskere om tidens vigtigste historier. Det har ført til 50% flere medlemmer end da pandemien begyndte. Til dette års Festival for nye medier fortæller Zetland mere om, hvad de har lært af at navigere i en uvant mediedagsorden, og hvad de seneste år har vist Zetland om efterspørgslen efter langsom velfortalt journalistik.
Den Uafhængige blev født under coronakrisen i februar 2020, hvor den forhenværende Radio24syv-journalist Asger Juhl begyndte at sende daglige live-interviews på Facebook. Den Uafhængige opstod samtidig i frustration over mediernes manglende dækning af coronakrisen. I løbet af kort tid blev Den Uafhængige en stor succes og sendte dagligt fra februar til april. Asger Juhl og Pernille Brunse kommer og fortæller om Den Uafhængige og relanceringen af medier med nye værter og nye emner i juni 2020.
Da landet lukkede ned måtte Bloom – festival om natur & videnskab gøre det samme. Hvad gør man så? For festivalen åbnede corona-krisen et mulighedsrum, der gjorde det muligt i august 2020 at lancere det digitale magasin Bloom Explore. Her udfolder de videnskaben gennem videoer, podcasts, essay og kunst. De fortæller om processen med at omprogrammere en færdig videnskabsfestival til magasinformat.
Med i billetten får man også adgang til to onlinesessioner med Google News Lab – og som medlem af Nye Medier får man desuden en plads til skriveworkshoppen med Atlas Magasin (begrænset antal). Alt sammen som en del af dette års Festival for nye medier.
Google News Lab er en del af Google News Initiative, der samarbejder med journalister og entreprenører for at være med til at udvikle journalistikken. Google News Lab tilbyder samarbejder og kurser i mere end 50 lande. I forbindelse med dette års festival tilbyder vi alle deltagere mulighed for at deltage i to forskellige sessions med Loes Witschge fra Google News Lab, hvor hun vil introducere værktøjer til at verificere digitale kilder og visualisere data digitalt.
Atlas Magains er et journalistisk samtidsmagasin, der udkommer løbende på nettet og seks gange om året på print. Vi har siden magasinets begyndelse i 2010 haft en ambition om at være et velskrevet alternativ i en medieverden, hvor nyt er bedst og først er størst. I løbet af workshopdagen vil ATLAS gennem oplæg, diskussioner og skriveøvelser arbejde med vinkling, genrebevidsthed og den gode skriftlighed, når man arbejder med nutidens litterære journalistik og kulturformidling. Workshoppen faciliteres af redaktionschef Alexander Rich Henningsen og chefredaktør Kristoffer Granov.
Workshoppen finder sted d. 25. oktober fra 10.00–17.00 (Kun tilmelding for medlemmer af Nye Medier. Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig)